Denne rosenpavillion har en særlig betydening,
da min mand for snart tre år siden fik en blodprop i hjernen
Da blev det ham magt påliggende at ligeså snart han kunne så ville han prøve krafter
om koordinationen var på plads. Det var selvfølgelig meget nøje iagttaget af famili og jeg.
Det var da heller ikke sådan han lige fløj ud kort efter, men et par måneder efter, så var han igang igen
kun meget små fejl opstod og det har gjort vi begge elsker det lille åndehul mere end nogen sinde
Min mand kom igang igen og har det idag fint, men et wake -up call blev det til og vi er meget privilligeret at alt er gået så godt, vi værdsætter hver dag i taknemlighedover livet.
Det hele er gjort af min mands hånd roserne stor trives her med de små fejl, ingen er perfekt siger vi
og det betyder ingenting, syntes faktisk det er en ekstra påmindelse for os begge.
madame Alfred Carrier stor trives
Ilse Krohn Superior tror jeg vil komme ekstra godt i år den står forrest til venstre
Grethe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar