tirsdag den 25. december 2012

GRANDCHILDREN




Dette var hvad jeg fik i julegave af mine søde børnebørn . Derfor skrev jeg dette.

Jeg er en kvinde først i 60!erne der elsker at udfolde mig i boligindretningen når lejligheden byder sig, det holder jeg nok aldrig op med. Så kan jeg lide at endevende en have og hælmer ikke før målet er nået..der skal helst ske noget igennem livet, sådan er jeg indrettet, derfor kaster vi os også over et orangeri/drivhus. i 2013 når køkkenet og en lille tilbygning til huset er færdigt.

Når jeg arbejder, nyder jeg det enormt. At få noget frem af ens hænder facinerer mig meget.Tænk hvad et menneske kan være med til at skabe igennem ens tid......og det er vel også det vi er skabt til.

Dernæst kan jeg let se muligheder i et hus når jeg har stået overfor et nyt køb, det behøver ikke at være i top. Så da jeg igennem tiden har beskæftiget mig med flere hus byggerier er dette kolonihavehus en peanuts i forhold til , men meget sjovt at begå sig  i. Selvom mine børn siger nejj, ikk! igen.

Sjovt nok syntes jeg også, det eventyrlige først er ved at dukke frem i det arbejde min mand og jeg gør sammen lige nu, altså vi elsker at skabe nyt.

Hvorfor nu sådan, aner det ikke -  men tænker, at i parcelhuset skal det helst se poleret ud, i kolonihavehuset er der plads til fejltagelser, men sjovt nok så giver det enormt meget sjæl når man tilføre en have et hus lige nøjagtig det man kan lide -  jeg leger mere her for i vores hus er vi nok en smule opdateret i stilen .

Vi agter samtidig at komme ud og se verden meget mere...og min mand vil også elske at sætte sig i sadlen igen da han før kørte sjælland rundt  ....men men men nu er det kolonihavetid.

Børnebørn skal også forkæles heraf skiltet, samt ens børn så der skal være en tid til det hele.
Det er hvem jeg er - "arkitekten" og min mand bygningsværkeren og vi elsker det.